trovisca-white-colheita-2009

onsdag, 20. december 2023

Bag dagens låge gemmer sig en WHITE COLHEITA 2009 portvin fra QUINTA DA TROVISCA.

Dette er en verdenspremiere på Quinta da Trovisca White Colheita 2009, da den er special-aftappet til Portvinsjulekalender 2023.

TYPE: En White Colheita eller Single Harvest er en hvid halv-sød portvin produceret på grønne druer fra et enkelt høstår, som er ældet minimum 7 år på små egetræsfade. Colheita portvinen bliver aftappet efter behov, så man vil kunne finde forskellige fadlagrings-stadier af selvsamme vin på markedet over tid. En hvid portvin får med tiden på de små egetræsfade en mørkere og mørkere gylden-brun farve. Udover høståret vil aftapnings-året også stå på etiketten. Colheita portvin er filtreret og drikkeklar og vil som regel ikke udvikle sig til det bedre i flasken.

LAGRING: Denne White Colheita 2009 fra Quinta da Trovisca er aftappet på miniature-flaske i 2023 og har dermed lagt på små egetræsfade i ca. 14 år.

DRUER: Viosinho, Rabigato, Gouveio, Malvasia Fina og Moscatel Galego – alle grønne druesorter.

SANSEINDTRYK: Dyb gylden farve med ravfarvede reflekser. Duft af kandiseret frugt, et strejf af nødder og fremtrædende karamel. I munden kommer sødmen først til orde, derefter rige noter af karamel, hasselnød og mocha. Mellemlang eftersmag af kandiseret frugt og karamel.

SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 10-12 grader. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Går godt sammen med karamel-desserter, såsom karamel fondant med æble og ingefær-gelé. Crème brûlée. Mandarin parfait.

PRODUCENT: Quevedo Wines – quevedo.pt ; Quinta da Trovisca – www.trovisca.com

SUB-REGION: Cima Corgo.

IMPORTØR: Nordjysk Vinimport – nordjysk-vinimport.dk

#20december #portvinsjulekalender #portvin #quintadatrovisca #whiteport #colheita #singleharvest #vingaven #nordjyskvinimport