Bag dagens låge gemmer sig en TAWNY COLHEITA 2005 portvin fra PORTOFINO.
TYPE: En Colheita eller Single Harvest er en Tawny portvin fra et enkelt høstår, som er ældet minimum 7 år på mindre egetræsfade. Colheita portvinen bliver aftappet efter behov, så man vil kunne finde forskellige fadlagrings-stadier af selvsamme vin på markedet over tid. Portvinen får med tiden på de mindre egetræsfade en mere gylden-brun farve, fordi den har større berøringsflade med fadet, hvorigennem den gradvist iltes. Udover høståret vil aftapnings-året normalt også stå på etiketten. Colheita portvin er filtreret og drikkeklar og vil som regel ikke udvikle sig til det bedre i flasken.
LAGRING: Denne Tawny Colheita 2005 fra Portofino er aftappet på miniature-flaske i 2023 og har dermed lagt på små egetræsfade i ca. 18 år.
DRUER: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinto Cão, Tinta Amarela og Tinta Roriz – alle røde druesorter.
SANSEINDTRYK: Mørk gyldenbrun farve. Duft af moden frugt. Smagen er blød med noter af karamel, krydderier og tørret appelsinskal. Teksturen udvikler sig i munden, og ender i en lang eftersmag.
SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 12-14 grader. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.
GASTRONOMISK TIP: Svampe-risotto. Brunkager med blåskimmelost og figensyltetøj. Apple crumble med kanel. Gammeldags æblekage. Crème brûlée.
PRODUCENT: Martha´s Wines & Spirits – shop.marthasgroup.com
SUB-REGION: Baixa Corgo.
IMPORTØR: Nordjysk Vinimport – nordjysk-vinimport.dk
#17december #luksusportvinsjulekalender #portvin #portofino #tawny #colheita #singleharvest #vingaven #nordjyskvinimport