portofino-ruby-reserve

tirsdag, 12. december 2023

Bag dagens låge gemmer sig en RUBY RESERVE portvin fra PORTOFINO.

Dette er en verdenspremiere på Portofino Ruby Reserve, da den er special-aftappet til Portvinsjulekalender 2023.

TYPE: En Ruby Reserve er en blend af lagrede Ruby portvine af ekstra høj kvalitet og fra forskellige år, som har en gennemsnitsalder på 4-5 år. Lagringen foregår især i store egetræskar ligesom for Late Bottled Vintage (LBV), men kan også forekomme på ståltanke. Målsætningen for en bestemt producent er, at en Ruby Reserve blendes, så den opnår de samme karakteristika år efter år. Ruby Reserve er desuden normalt filtreret og drikkeklar.

LAGRING: Portofino Ruby Reserve har lagret ca. 5 år på store egetræskar.

DRUER: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinto Cão, Tinta Amarela og Tinta Roriz – alle røde druesorter.

SANSEINDTRYK: Mørk rubinrød farve. Intens aroma af mørke frugter såsom brombær og blommer. Frisk og fyldig vin med en velbalanceret syre. I munden er den sød, elegant, med bløde tanniner og struktur, samt fremhævet af en intens tilstedeværelse af moden mørk frugt. Lang eftersmag.

SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 16-18 grader. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Oste-platte med kiks og syltetøj. Oksekøds-tacos. Chokolade- og bær-desserter.

COCKTAIL TIP: Berry Nice Port – Long drink glas, frosne skovbær eller isterninger, 1 del Ruby port, 1 del Pink Grapefruit Tonicvand, citron eller limeskive, og mynteblad.

PRODUCENT: Martha´s Wines & Spirits – shop.marthasgroup.com

SUB-REGION: Baixa Corgo.

IMPORTØR: Nordjysk Vinimport – nordjysk-vinimport.dk

#12december #portvinsjulekalender #portvin #portofino #ruby #vingaven #nordjyskvinimport