8-Vista Alegre LBV-2017-600x600

torsdag, 08. december 2022

Bag dagens låge gemmer sig en 10 ÅRS TAWNY portvin fra MARTHA´S.

TYPE: En 10 års Tawny portvin er en blend (blanding) af flere Tawny portvine med forskellig lagringsalder på mindre egetræsfade. Portvinen får med tiden på de små egetræsfade en mere gylden-brun farve, fordi den har større berøringsflade med fadet, hvorigennem den gradvist iltes. Målsætningen for en bestemt producent er, at den 10 års Tawny blendes, så den opnår de samme karakteristika år efter år. Det er Portvinsinstituttet (IVDP), som vurderer, at denne portvin har alle sensoriale karakteristika af en 10 års Tawny. Alt efter de særlige karakteristika af de specifikke Tawny portvine som anvendes, samt blandingsforholdet, kan en 10 års Tawny i princippet godt være 9 år i gennemsnit, så længe den lever op til Portvinsinstituttets sensoriale krav i denne kategori. Man finder som regel portvine i denne kategori, som reelt er ældre end 10 år i gennemsnit.

DRUER: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão – alle røde druesorter.

SANSEINDTRYK: Dyb gyldenbrun farve, med stor kompleksitet af nødde- og ristede aromaer, som er kendetegnende dens lagring på egetræsfade. Den har en fyldig og vedvarende eftersmag.

SERVERING OG OPBEVARING: Bør nydes lettere afkølet ved 12-14 grader. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Jordskokkesuppe med bacon eller pulled pork. Svampe-risotto. Desserter med creme-fyld. Nødde-tærter.

PRODUCENT: Martha´s Wines & Spirits – shop.marthasgroup.com
SUB-REGION: Baixa Corgo.

IMPORTØR: Mac Y – www.macy.dk
DISTRIBUTIONSPARTNER: Nordjysk Vinimport – nordjysk-vinimport.dk