Bag dagens låge gemmer sig en TAWNY RESERVE portvin fra PORTOFINO.
Dette er en verdenspremiere på Portofino Tawny Reserve, da den er special-aftappet til Portvinsjulekalender 2023.
TYPE: En Tawny Reserve portvin er en blend (blanding) af flere Tawny portvine med forskellig lagringsalder på mindre egetræsfade. Portvinen får med tiden på de små egetræsfade en mere gylden-brun farve, fordi den har større berøringsflade med fadet, hvorigennem den gradvist iltes. En Tawny Reserve er normalt ca. 7 år gammel. Portvinen har derved som regel opnået en attraktiv mørk gyldenbrun farve med et rødligt skær.
LAGRING: Portofino Tawny Reserve har lagt på fad i ca. 8 år.
DRUER: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinto Cão, Tinta Amarela og Tinta Roriz – alle røde druesorter.
SANSEINDTRYK: Dyb mørk gyldenbrun farve. En stor kompleksitet i duften af nødder og ristede aromaer. En fyldig og vedvarende eftersmag.
SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 12-14 grader. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.
GASTRONOMISK TIP: Nødde- og frugttærter. Desserter med creme-fyld. Tungere desserter, hvor denne portvins mere fremtrædende alkohol vil få det til at balancere godt. Pandestegt ande eller gåse foie-gras med sauterede æblestykker og krydder-brød. Gedeost og æblesauce gratin. Brunkager med blåskimmelost og figensyltetøj.
COCKTAIL TIP: Imperial Port – 4 cl. Tawny Reserve portvin og et stænk af 10 års Scotch Whisky. Serveres i et afkølet vermouth cocktail-glas og pyntes med en appelsinskal.
PRODUCENT: Martha´s Wines & Spirits – http://marthasgroup.com/
SUB-REGION: Baixo Corgo.
IMPORTØR: Nordjysk Vinimport – nordjysk-vinimport.dk
#5december #portvinsjulekalender #portvin #portofino #tawny #vingaven #nordjyskvinimport