8-Portofino-colheita-2011

søndag, 04. december 2022

Bag dagens låge gemmer sig en TAWNY COLHEITA 2011 portvin fra PORTOFINO.

Dette er en verdenspremiere på Portofino Tawny Colheita 2011, da den endnu ikke er kommet på markedet.

TYPE: En Colheita eller Single Harvest er en Tawny portvin fra et enkelt høstår, som er ældet minimum 7 år på egetræsfade. Colheita portvinen bliver aftappet efter behov, så man vil kunne finde forskellige fadlagrings-stadier af selvsamme vin på markedet over tid. Portvinen får med tiden på de små egetræsfade en mere gylden-brun farve, fordi den har større berøringsflade med fadet, hvorigennem den gradvist iltes. Udover høståret vil aftapnings-året normalt også stå på etiketten. Colheita portvin er filtreret og drikkeklar og vil som regel ikke udvikle sig til det bedre i flasken.

LAGRING: Denne Tawny Colheita 2011 fra Portofino er aftappet på miniature-flaske i 2022 og har dermed lagt på egetræsfade i ca. 11 år.

DRUER: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinto Cão, Tinta Amarela og Tinta Roriz – alle røde druesorter.

SANSEINDTRYK: Rødlig-brun farve med gyldne strejf. Komplekse aromaer af sød moden frugt og noter fra lagringen på egetræsfade: vanilje, mørk chokolade og karameliserede nødder. Den meget bløde, søde og fløjlsagtige smag er harmonisk balanceret med en frisk syre og meget bløde tanniner. Smagen kulminerer med en vedvarende og elegant eftersmag med noter af tørrede frugter.

SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 12-14 grader. Dekantering er ikke nødvendig. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Pandestegt ande eller gåse foie-gras med sauterede æblestykker og krydder-brød. Gedeost og æblesauce gratin. Oplagt til intense oste og desserter med karamel, tørrede frugter og krydderier (bl.a. kanel og ingefær).

PRODUCENT: Martha´s Wines & Spirits – shop.marthasgroup.com

SUB-REGION: Baixa Corgo.