Mignonnettes_Porto-Cruz_Reserve

torsdag, 05. december 2019

Bag dagens låge gemmer sig en TAWNY SPECIAL RESERVE portvin fra PORTO CRUZ.

TYPE: En Tawny Reserve portvin er en blend (blanding) af Tawnies af ekstra høj kvalitet (i forhold til en standard Tawny) og med forskellig lagringsalder på egetræsfade, som i gennemsnit er ca. 7-8 år gammel. Portvinen har derved som regel opnået en attraktiv medium gyldenbrun farve med et rødligt skær.

DRUER: Tinta Barroca, Tinta Roriz (Tempranillo), Tinto Cão, Touriga Franca og Touriga Nacional – alle røde druesorter.

SANSEINDTRYK: Rubinrød farve med et tydeligt gyldenbrunt skær. Hasselnød og kirsebær aromaer. Smagsnoter af tørrede frugter og kogte frugter.

SERVERING OG OPBEVARING: Bør nydes godt afkølet ved 12-14 grader. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Pandestegt ande eller gåse foie-gras med sauterede æblestykker og krydder-brød. Gedeost og æblesauce gratin.

PRÆMIER: Decanter World Wine Awards 2013 (Sølv), Vinalies Internationales 2012 (Guld), International Wine Challenge 2012 (Sølv), International Wine & Spirits Competition 2012 (Bronze) og Vivino (3,9 af 5 stjerner).

PRODUCENT: Gran Cruz – http://porto-cruz.com/en