20-Trovisca Colheita 1992-600x600

tirsdag, 20. december 2022

Bag dagens låge gemmer sig en TAWNY COLHEITA 1992 portvin fra QUINTA DA TROVISCA.

Dette er en verdenspremiere, da den endnu ikke er kommet på markedet.

TYPE: En Colheita eller Single Harvest er en Tawny portvin fra et enkelt høstår, som er ældet minimum 7 år på egetræsfade. Colheita portvinen bliver aftappet efter behov, så man vil kunne finde forskellige fadlagrings-stadier af selvsamme vin på markedet over tid. Portvinen får med tiden på de små egetræsfade en mere gylden-brun farve, fordi den har større berøringsflade med fadet, hvorigennem den gradvist iltes. Udover høståret vil aftapnings-året normalt også stå på etiketten. Colheita portvin er filtreret og drikkeklar og vil som regel ikke udvikle sig til det bedre i flasken.

LAGRING: Denne Tawny Colheita 1992 fra Quinta da Trovisca er aftappet på miniature-flaske i 2022 og har dermed lagt på egetræsfad i ca. 30 år.

DRUER: Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Roriz, Touriga Nacional og Tinto Cão – alle røde druesorter.

SANSEINDTRYK: Gyldenbrun farve med røde undertoner. Intense og koncentrerede aromaer af soltørrede frugter, krydderier, fad og ristede valnødder. Rig og fyldig smag af tørrede frugter. En anelse tør og røget. Kraftig og lang eftersmag med noter af kanel, krystaliserede frugt og kogt frugt.

SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 12-14 grader. Dekantering er ikke nødvendig. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Oplagt at nyde sammen med julekonfekten, sammen med en god cigar eller blot for sig selv.

PRODUCENT: Quinta da Trovisca – www.trovisca.com

SUB-REGION: Cima Corgo.

IMPORTØR: Nordjysk Vinimport – www.nordjysk-vinimport.dk

#20december #portvinsjulekalender #portvin #quintadatrovisca #colheita #tawny #vingaven #nordjyskvinimport