1966colheita

lørdag, 11. december 2021

Bag dagens låge gemmer sig en TAWNY COLHEITA 1966 portvin fra MESSIAS.

Dette er en verdenspremiere på Messias Tawny Colheita 1966 i miniature-format, da den er special-aftappet til Portvinsjulekalender 2021.

TYPE: En Colheita eller Single Harvest er en Tawny portvin fra et enkelt høstår, som er ældet minimum 7 år på egetræsfade. Colheita portvinen bliver aftappet efter behov, så man vil kunne finde forskellige fadlagrings-stadier af selvsamme vin på markedet over tid. Portvinen får med tiden på de små egetræsfade en mere gylden-brun farve, fordi den har større berøringsflade med fadet, hvorigennem den gradvist iltes. Udover høståret vil aftapnings-året normalt også stå på etiketten. Colheita portvin er filtreret og drikkeklar og vil ikke udvikle sig til det bedre i flasken.

LAGRING: Denne Tawny Colheita 1966 fra Messias er aftappet på miniature-flaske i 2021 og har dermed lagt på egetræsfad i ca. 55 år. Messias anvender et enkelt mellemstort egetræsfad til hele denne årgangsvin, så den udvikler sig uniformt. Det gør Messias med alle deres Colheita´er.

DRUER: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Roriz og Tinto Cão – alle røde druesorter.

SANSEINDTRYK: Gyldenbrun farve. Denne vin kendetegnes ved komplekse og behagelige tertiære aromaer. Krydderi-noter såsom peber, nelliker og et stejf af vanilje fra egetræsfadet. Alt dette bliver bekræftet i smagen. Elegant og med en lang eftersmag.

SERVERING OG OPBEVARING: Bør nydes ved 12-14º C. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Oplagt at nyde sammen med julekonfekten, sammen med en god cigar eller blot for sig selv.

PRODUCENT: Caves Messias – www.cavesmessias.pt
SUB-REGION: Cima Corgo.

IMPORTØR: Nordjysk Vinimport – www.nordjysk-vinimport.dk