onsdag, 08. december 2021

Bag dagens låge gemmer sig en RUBY RESERVE portvin fra BORGES.

TYPE: En Ruby Reserve er en blend af lagrede Ruby portvine af ekstra høj kvalitet og fra forskellige år, som har en gennemsnitsalder på ca. 5 år. Lagringen foregår især i store egetræskar ligesom for Late Bottled Vintage (LBV), men kan også forekomme på ståltanke. Målsætningen for en bestemt producent er, at en Ruby Reserve blendes, så den opnår de samme karakteristika år efter år. Ruby Reserve er desuden normalt filtreret og drikkeklar.

DRUER: Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Barroca, Tinto Cão og Tinta Roriz – alle røde druesorter.

SANSEINDTRYK: Dyb og meget mørk rubinrød farve. Ung aroma med mørke skovbær såsom brombær. En frisk vin med strejf af pebermynte og eukalyptus. Bløde tanniner i munden, som giver den struktur, og en ung smag med intense noter af brombær og et strejf af frisk pebermynte. Lang eftersmag med en velbalanceret syre.

SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 16-18 grader. Ingen dekantering nødvendig. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Oste-platte med kiks og syltetøj. Oksekøds-tacos. Chokolade- og bær-desserter.

COCKTAIL TIP: Berry Nice Port – Long drink glas, frosne skovbær eller isterninger, 1 del Ruby port, 1 del Pink Grapefruit Tonicvand, citron eller limeskive, og mynteblad.

PRODUCENT: Vinhos Borges – www.vinhosborges.pt
SUB-REGION: Cima Corgo.

IMPORTØR: Mac Y – www.macy.dk
DISTRIBUTIONSPARTNER: Nordjysk Vinimport – www.nordjysk-vinimport.dk